Facts om TURISTFØRERFORENINGEN
Turistførerforeningen (TFF) blev grundlagt i 1933 og er den ældste i verden.
Turistførerforeningen er en forening for organiserede turistførere, der har gennemført den statsanerkendte turistføreruddannelse.
Foreningen varetager medlemmernes interesser over for arbejdsgiver og offentlig myndighed.
Turistførerforeningens 250 medlemmer har alle gennemgået en universitetsuddannelse for at sikre, at de er eksperter på deres område, og vi dækker 24 forskellige sprog. De omfattende og landsdækkende studier foregår siden 1990 på Roskilde Universitetscenter - RUC. De professionelle TFF turistførere er let at genkende. De bærer Turistførerforeningens emblem synligt på deres røde jakker. Kun medlemmer af foreningen har ret til at bære det tre tårnede emblem.