Get the Flash Player to see this rotator.

Kend din guide på emblemet

Turistføreren bærer Turistførerforeningens emblem eller ID-kort med tre tårne, kendt fra Københavns byvåben.


Emblemet sikrer kvalitet i den service, der ydes, og i de informationer og oplysninger, turistførerne giver.


Vi repræsenterer 27 sprog og guider i byen, på museer og slotte, i kirker og igennem danske landskaber og byer.


Vi guider i bus, til fods og på cykel.


En turistfører har en solid viden om Danmark og et godt kendskab til gæstens hjemland. Gennem vores uddannelse har vi fået værktøjer til på bedste vis at formidle Danmarks historie, kunst, geografi, arkitektur og samfundsforhold til vore gæster.
 

Turistføreren som turplanlægger og historiefortæller kombinerer dette med sin viden inden for interkulturel forståelse og er derved med til at sætte nye vinkler på det velkendte og forvandler et besøg til en begivenhed.




 

Skal du bruge en turistfører?

For at finde den rigtige turistfører til din tur skal du indtaste søgekriterier i boxen "FIND EN TURISTFØRER" til venstre og søg blandt vore 284 aktive medlemmer, som tilsammen taler 27 forskellige sprog.

  • vælg sprog
  • vælg en turistfører blandt de navne, som kommer frem
  • send en mail eller ring og aftal alle detaljer sammen med turistføreren
  • eller kontakt Turistførerforeningen på telefon, fax eller e-mail : info@guides.dk. Vores kontaktoplysninger står nederst på side



Opdateret januar 2013

Nørregade 41, 1. sal kontor 119c
1165 København K.
Telefon: +45 33 11 33 10